Overbelægning af fængsler er en af de vigtigste faktorer, der bidrager til dårlige fængselsforhold i hele verden. Det er vel også det største enkeltstående problem, som fængselssystemerne står over for, og konsekvenserne kan i værste fald være livstruende, i bedste fald forhindre fængslerne i at opfylde deres egentlige funktion.
Fængsler i over 124 lande overskrider deres maksimale belægningsgrad, og 23 nationale fængselssystemer har mere end dobbelt så stor kapacitet.
Overbelægning er en konsekvens af strafferetspolitikken, ikke af stigende kriminalitetsrater, og underminerer fængselssystemernes evne til at opfylde grundlæggende menneskelige behov, såsom sundhedspleje, mad og indkvartering. Den bringer også udbuddet og effektiviteten af rehabiliteringsprogrammer, uddannelses- og erhvervsuddannelser og fritidsaktiviteter i fare. Den overdrevne brug af varetægtsfængsling og brugen af fængsler til mindre alvorlige lovovertrædelser er afgørende drivkræfter for fængselsbefolkningstallet.
Overbelægning samt relaterede problemer såsom manglende privatliv kan også forårsage eller forværre mentale sundhedsproblemer og øge antallet af voldshandlinger, selvskade og selvmord.
Vi har udarbejdet en 10-punktsplan til reduktion af fængselsoverbelægning for at vejlede de politiske beslutningstagere om, hvordan man kan håndtere fængselsoverbelægning og afbøde de skadelige konsekvenser heraf. Den omfatter bl.a:
- investering i ikke-frihedsberøvende alternativer til frihedsberøvelse både før og efter domsafsigelse
- udelukkelse af mindre alvorlige sager fra det strafferetlige system helt og holdent
- investering i langsigtede strategier til forebyggelse og reduktion af kriminalitet
- reduktion af høje satser for frihedsberøvelse før domsafsigelse ved at forbedre adgangen til domstolene
- indførelse af særlige eller alternative ordninger for sårbare grupper, såsom børn, mødre med afhængige børn og mennesker med mentale sundhedsproblemer.
Nøglepunkter
- Høje niveauer af overbelægning af fængsler findes i alle regioner i verden.
- I mange fængselssystemer har de indsatte ikke det minimumspladsbehov, der anbefales af internationale standarder, og i nogle tilfælde tilbringer de indsatte op til 23 timer om dagen, hvis ikke hele dagen, i overfyldte celler. Overbelægningen kan være så alvorlig, at fanger sover på skift, oven på hinanden, deler senge eller binder sig selv til vinduesbjælker, så de kan sove stående.
- I nogle lande er det kun periodiske amnestier og benådninger, der afhjælper overbelægningen. Selv om disse giver en kortvarig lindring, er de ikke en holdbar løsning og kan undergrave offentlighedens tillid til det strafferetlige system. I andre lande iværksættes der dyre fængselsbygningsprogrammer for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter fængselspladser. I 2020 annoncerede mange fængselssystemer hidtil usete massefrigivelser af fængslede personer for at reducere overbelægning og risikoen for overførsel af COVID-19 på fængselsstederne.
- Nogle grupper er særligt negativt påvirket af overbelægning i fængslerne. F.eks. er der en tendens til, at kvinders og børns behov i fængsler – som i forvejen ofte ikke får megen opmærksomhed – bliver endnu mere forsømt i overfyldte og overbelastede fængselssystemer.