– R. Corey, Portland
I henhold til Den Internationale Astronomiske Union, som er den organisation, der har til opgave at navngive alle himmellegemer og træffe beslutning om deres status, er Pluto stadig ikke en officiel planet i vores solsystem. Jeg er personligt uenig i denne beslutning, men på trods af min indvending har IAU ikke set sig nødsaget til at ændre Plutos degradering.
Snart efter at Pluto blev opdaget i 1930, blev den udpeget som en planet, den niende i vores solsystem. Efter at Pluto var blevet opdaget, formodede mange astronomer, at den var ansvarlig for de forstyrrelser, de har observeret i Neptuns bane. Det var disse forstyrrelser, der faktisk gav anledning til at lede efter en planet uden for den. Yderligere observationer viste imidlertid, at den var mindre end først antaget. Efter at den amerikanske astronom James Christy opdagede Plutos største måne, Charon, i 1978, var astronomerne også i stand til at bestemme Plutos masse og indså, at den var en letvægter og ikke udøvede en gravitationel indflydelse, der var kraftig nok til at have fremkaldt de observerede forstyrrelser. Man fandt ud af, at Pluto var mindre og mindre massiv end alle de andre planeter. Desuden er dens bane meget skråt (17 grader) i forhold til ekliptika, som er det plan, der er defineret af Jordens bane om solen. De andre planeters baner har en mindre hældning.
I begyndelsen af det 21. århundrede fandt astronomer legemer af tilsvarende størrelse ud over Pluto, såsom Sedna, Eris, Makemake og andre. Disse opdagelser gav anledning til spørgsmålet: Skal IAU give alle disse andre verdener planetarisk status? I august 2006 holdt IAU sit treårsmøde i Prag. Mod slutningen af dette møde stemte de om vedtagelsen af resolution 5A: “Definition af begrebet “planet””. Ifølge denne nyligt vedtagne definition skal et legeme opfylde tre krav for at blive betegnet som en planet. For det første skal et legeme have etableret en stabil bane omkring Solen. Tusindvis af legemer opfylder denne betingelse. For det andet skal et legeme have udviklet en sfæroidisk form. Når et legeme er tilstrækkeligt stort og massivt, vil tyngdekraften forme det til en sfæroid. Pluto opfylder denne betingelse. For det tredje og sidste skal legemet have ryddet sit affaldsfelt. Det skal være tilstrækkeligt massivt til at indlemme alle nærliggende objekter i det. Pluto opfylder ikke denne betingelse, da dens bane passerer tæt på eller endog inden for Kuiperbæltet, et område, hvorfra kometer med korte perioder har deres oprindelse. Ved at vedtage resolution 5A degraderede IAU Pluto, fastslog de otte andre planeter som planeter og diskvalificerede alle legemer uden for Pluto, alt sammen i ét hug.
Og selv om de seneste observationer fra New Horizons-sonden har vist os, at Pluto er større, mere geologisk dynamisk og indeholder en tykkere atmosfære, end man tidligere troede, opfylder den stadig ikke den tredje betingelse i resolution 5A. IAU bliver nødt til at vedtage en revideret definition af planet for at give Pluto planetstatus tilbage.
Naturligvis fastholder nogle trodsigt, at Pluto stadig er en planet, og ingen resolution kan få os til at ændre mening.