En statisk line er en snor, der er fastgjort i den ene ende til flyet og i den anden ende til toppen af springers “D-Bag” (udfoldelsespose, som baldakinen er pakket ned i). Faldskærmsspringeren falder fra flyet, hvilket får den statiske line til at blive spændt, og dette trækker D-Bag ud af beholderen på ryggen af springeren. Den statiske line og D-Bag forbliver ved flyet, når springeren forlader flyet, og trækkes tilbage i flyet af disponenten. Nu er den ikke længere i D-Bag, og baldakinen får lov til at puste sig op, mens springeren fortsætter sit fald. Springeren trækker i realiteten faldskærmen bag sig, hvilket får den opadgående vind til at åbne og puste baldakinen op. Kappen skal pustes op og begynde at støtte springeren inden for 4 sekunder. I det usandsynlige tilfælde af en fejlfunktion lærer eleverne, hvordan de skal skære hovedskærmen af og udfolde reservefaldskærmen. Formålet med den statiske lineprogression er at træne eleverne i at opretholde den korrekte, stabile kropsstilling ved udstigning af flyet og at lære, hvordan man udfolder baldakinen via pilotskørteskærmmekanismen.
Som nævnt ovenfor skal faldskærmsspringeren indtage og opretholde en stabil kropsstilling under hele udfoldelsen for at minimere risikoen for en fejlfunktion i faldskærmen. Denne metode til udfoldelse af faldskærmen anvendes almindeligvis på flere måder:
- Træning af faldskærmsudspringere, f.eks. i Ram Air Progression System
- BASE jumping
- Militære faldskærmssoldater, der springer fra meget lave højder 400 ft (120 m)
Static line jumping indebærer en risiko for skader, der ifølge en undersøgelse fordobles, når det udføres i kamp.
Til træning af elever i civile operationer kan der foretages ændringer i eksisterende static line-udstyr for at forenkle operationer. En sådan ændring er at fastgøre udfoldelsesposen til faldskærmen i stedet for den statiske line, hvilket også kræver en vis ændring for at gøre det muligt at løsne den statiske line, typisk en velcrolukning. Dette efterlader meget mindre materiale “i vinden” bag flyet, efter at springeren har forladt flyet. Dette er ikke et problem for større fragtfly, der anvendes til militær springning, men udgør et stort problem for mindre fly, der anvendes i civile operationer. Denne ændring resulterer også i en noget langsommere åbning, hvilket mindsker åbningsstødet på bekostning af højden, hvilket er et mindre problem for udspringere, der forlader flyet i 850 m (2.800 ft).