Spørgsmål: “Hvem døde Jesus for? Døde Jesus for alle?”
Svar: Hvem døde Jesus for? Præcis hvem Jesus døde for, er et punkt, hvor der er teologisk uenighed blandt evangeliske bibeltroende. Nogle kristne mener, at Jesus kun døde for de udvalgte; dette er doktrinen om den begrænsede forsoning, L’et i calvinismens TULIP. Andre kristne mener, at Jesus døde for alle, der har eller nogensinde vil leve; dette er doktrinen om ubegrænset forsoning, som arminianere og de fleste firepunktskalvinister eller amyraldianere har.
Begrænset forsoning, som nogle gange kaldes partikulær forløsning, er baseret på doktrinen om udvælgelse eller prædestination (Romerne 8:30, 33; Titus 1:1). Eftersom kun Guds udvalgte vil blive frelst, lyder ræsonnementet, må Jesus kun være død for dem. Ellers har Jesu død “svigtet” dem, der ikke er udvalgte. Hvis Jesus døde for alle, så vil helvede være fuldt af mennesker, for hvem Jesus døde – var hans forsoning utilstrækkelig? Hvis Jesus kun døde for de udvalgte, så opfyldte hans forsoning perfekt sit mål. Alle mennesker, som Jesus døde for, vil være i himlen.
En ubegrænset forsoning siger på den anden side, at Jesus døde for alle, men at kun de, der reagerer i tro, vil høste fordelene ved hans offer. Med andre ord var Jesu død tilstrækkelig for alle, men kun virksom for nogle (dem, der har tro). Hvis Jesus ikke døde for alle, lyder ræsonnementet, så er tilbuddet om frelse tomt, fordi de ikke-udkårne ikke kan blive frelst. Læren om ubegrænset forsoning er baseret på vers som 1. Johannes 2,2: “Han er forsoningsoffer for vore synder, og ikke alene for vore, men også for hele verdens synder.”
Præcis teologisk tænkning er en god ting. Vi er kaldet til at være ordets elever (2. Timotheus 2:15). Men på dette punkt ser det ud til, at de fleste mennesker følger et teologisk system for at nå frem til deres svar, snarere end Guds klare ord. Hvis det ikke var for teologiske systemer (nemlig calvinisme og arminianisme), ville spørgsmålet om, hvem Jesus døde for, sandsynligvis aldrig komme på tale – men det er kommet på tale! Den ene side siger, at hvis Kristus ikke døde for alle, så kan der ikke være noget ægte tilbud om frelse. Den anden side siger, at hvis Kristus døde for nogle, som aldrig vil blive frelst, så har hans død på en eller anden måde ikke opfyldt sit formål. Uanset hvad, synes der at være tale om et angreb på Guds karakter eller Kristi værk – enten er Guds kærlighed begrænset, eller Jesu kraft er begrænset. Dette giver et unødvendigt dilemma og skaber en spænding, hvor der ikke behøver at være nogen. Vi ved, at Guds kærlighed er uendelig (Salme 107:1), og at Kristi kraft er uendelig (Kolossenserbrevet 1:16-17). Dilemmaet er et falsk dilemma, som vi selv har skabt.
Kort sagt, tilbuddet om frelse er universelt – til alle, der vil tro (Romerne 10:11, 13). Vi ved også, at uanset hvor bred Kristi forsoning er, så er den begrænset i en vis henseende – den er kun effektiv for dem, der tror (Johannes 3:18).
Johannes 10 giver mere indsigt i spørgsmålet om, hvem Jesus døde for. I dette afsnit ser vi, at Kristus døde for sine får (Johannes 10:11, 15). Desuden vil alle, der er hans får, komme til ham (vers 4 og 27), og de er bevaret i sikkerhed i Kristus (vers 28-30). Men når vi deler evangeliet, forsøger vi ikke at “forhåndsvurdere” dem, der skal høre budskabet. Vi går ikke i dybden med, hvem der er de udvalgte, eller for hvem Jesus måske eller måske ikke er død. Disse diskussioner ville aflede opmærksomheden fra evangeliseringens mål. Når vi præsenterer evangeliet, siger vi blot: “Jesus døde for din synd, og han genopstod fra de døde. Hans død er tilstrækkelig til at betale for dine synder, hvis du vil sætte din lid til ham.” Dette er en bibelsk korrekt udtalelse, og man undgår at forsøge at blive for specifik. Apostlenes forkyndelse i Det Nye Testamente forsøger ikke at skære det mere fint ud i pap end det.