© Tel Aviv University
Arkæologer har afdækket rester af et menneske, der levede for 177.000 til 194.000 år siden, fra Misliya-hulen i Israel.1 Før denne opdagelse daterede de tidligste beviser på mennesker uden for Afrika sig til mellem 90.000 og 120.000 år siden fra steder i Levanten.
Misliya-hulens tag kollapsede for ca. 160.000 år siden og forseglede et tidligt moderne menneskes maxillia (overkæbeknogler) og tænder sammen med stenredskaber og andre beboelsesrester, ifølge Israel Hershkovitz, studiets hovedforfatter fra Tel Aviv University. “Selve hulen blev aldrig igen beboet af andre senere hominidegrupper, så vi er helt sikre på, at fossilet ikke var et indbrud,” siger Hershkovitz.
Hershkovitz siger, at datering og identifikation af eksemplaret var en udfordring. “Det kunne have været neandertaler, moderne menneske, heidelbergensis eller hvem ved hvad?”
Teamet mikro-CT-scannede fossilet for at lave en 3D-model, så de kunne sammenligne det med kæbeknogler “fra lignende tidsperioder fra forskellige dele af ordet og fra forskellige hominider”, forklarer Hershkovitz.
Forskerne daterede fossilet direkte ved i tre forskellige laboratorier at teste kæben og dens patina samt brændt flintesten, der blev fundet i nærheden af fossilet. Alle datoerne lå “i et meget lille interval et sted mellem 177.000 og 194.000 år siden”, ifølge Hershkovitz.
Christopher Bae, en palæoantropolog ved University of Hawai’i at Mānoa, som ikke var involveret i denne undersøgelse, siger, at “beviserne synes at være ret solide med hensyn til, at det er et moderne menneske”.
Sådan er Katerina Douka, arkæologisk forsker ved Max Planck Institute for the Science of Human History i Tyskland, som heller ikke var involveret i undersøgelsen, overbevist om den biologiske analyse, men advarer om, at “uden større stykker af dette skelet skal man være forsigtig med, hvad man kan sige.”
En vigtig brik i puslespillet
Den såkaldte out-of-Africa-model gik ud fra teorien om, at mennesket migrerede ud af Afrika i et stort skub for omkring 60.000 år siden. Med en alder på 177.000-194.000 år giver kæben fra Misilya-hulen beviser, der modbeviser denne teori.
Dette fund er blandt et væld af andre fund, der skubber datoen for menneskets udvikling tilbage, f.eks. det 300.000 år gamle tidligste moderne menneskefossil fra Jebel Irhoud i Marokko2 3, og som viser et tidligere og mere varieret mønster for menneskets migration ud af Afrika, som f.eks. en nylig undersøgelse, der støtter tilstedeværelsen af moderne mennesker i Asien for 120.000 år siden.4
Douka siger, at dette fund “bekræfter den nuværende opfattelse i samfundet, at der ikke var en enkelt bølge ud af Afrika, men hyppige ekspansioner, som ofte mislykkedes.” Bae tilføjer: “Nye data som beviserne fra Misliya-hulen og andre områder i Asien tvinger os virkelig til at genoverveje mange af vores idéer om det moderne menneskes oprindelse.”
Dette fund forbinder ifølge Hershkovitz de seneste opdagelser, så nu “begynder det hele at give mening.”