Hver religion har en bog med en guddommelig åbenbaring, der giver moralsk lære og åndelig vejledning.
I jødedommen er det den hebraiske bibel (Tanakh). I kristendommen er det Bibelen, som består af Det Gamle og Det Nye Testamente. (Det Gamle Testamente består i det væsentlige af den hebraiske bibel.) I islam er det Koranen.
Hver religion anerkender de foregående tekster og trækker på dem, med forskelle i fortolkning og vægtning. Kristendommen arver således fra jødedommen, og islam arver fra både jødedommen og kristendommen. På denne måde udgør den hebraiske bibel, den kristne bibel og Koranen én sammenhængende teksttradition.
Muslimer betegner tilhængere af alle tre religioner som “Bogens folk”.
Den hebraiske bibel
Den hebraiske bibel, kendt af jøderne som Tanakh, består af tre dele: Torah (loven), Nevi’im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne). Toraen, også kendt som de fem Mosebøger, er den mest hellige del af den hebraiske bibel. Ifølge jødisk tradition blev den givet til Moses efter guddommelig diktation for over 3 000 år siden på Sinaibjerget. Blandt mange andre ting indeholder den 613 instruktioner fra Gud, herunder de ti bud. Toraen er hjørnestenen i det jødiske religiøse liv. Den er også et objekt af stor hengivenhed. Torah-rullen, der er håndskrevet på pergament uden nogen form for udsmykning, er den mest værdifulde ejendom i ethvert jødisk samfund.
Den kristne bibel
Den kristne bibels første del er de jødiske skrifter – Det Gamle Testamente. Den anden del, eller Det Nye Testamente, fortæller om Jesu Kristi liv, død og opstandelse og om den tidlige kirkes historie. De første bøger i Det Nye Testamente er de fire evangelier, som tilskrives Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. De efterfølges af Apostlenes Gerninger, som beskriver Jesu efterfølgeres oplevelser efter hans død, herunder den afgørende begivenhed i pinsen, hvor Helligånden kom ned over dem. Dette øjeblik anses ofte for at være begyndelsen på den kristne kirke. Det Nye Testamente omfatter også de breve, som Paulus og andre apostle har skrevet til de første kristne samfund. Den sidste bog er en apokalyptisk vision, kaldet Åbenbaringen.
Koranen
Islams hellige bog er Koranen. Muslimer tror, at den indeholder Guds ord, som det blev åbenbaret gennem ærkeenglen Jibril (Gabriel) til profeten Muhammed på arabisk. Ordet “Koranen” stammer fra det arabiske verbum “at recitere”; teksten læses traditionelt højt. Ifølge muslimsk tradition modtog Muhammed den guddommelige åbenbaring mellem 610 og sin død i 632, og at han modtog det første af disse budskaber i hulen al-Hira’, mens han vandrede alene uden for Mekka. I begyndelsen blev hans budskab dårligt modtaget i Mekka af købmænd og religiøse autoriteter, som havde indvendinger mod hans lære. Fjendtligheden tvang ham og hans tilhængere til at udvandre til Medina i år 622.