Et par faktorer bestemmer, hvor sandsynligt det er, at et grundstof reagerer med et andet grundstof. Den ene faktor er ioniseringsenergi, ioniseringsenergi er, hvor let et grundstof kan fjerne sine elektroner.
En anden faktor er elementets Elektronegativitet, som bestemmer hvor meget et grundstof ønsker at tage andre elektroner fra andre grundstoffer.
Metaller:
- Kemisk reaktivitet falder, når man går fra venstre mod højre i det periodiske system
- Kemisk reaktivitet stiger, når man går nedad i gruppen
Dette sker, fordi det er lettere for elektroner at blive taget eller givet væk, når man går nedad i en gruppe, hvilket resulterer i en høj kemisk reaktivitet. Og går man fra venstre mod højre i det periodiske system, har grundstofferne flere elektroner i deres valensskaller, som de skal slippe af med, hvilket kræver, at et grundstof har høje energier, hvilket resulterer i lavere kemisk reaktivitet.
Ikke-metaller
- Den kemiske reaktivitet stiger, når man går fra venstre til højre i det periodiske system
- Den kemiske reaktivitet falder, når man går nedad i gruppen
For ikke-metaller gælder det, at jo længere oppe til højre i det periodiske system man går, jo højere elektronegativitet er der. Det er derfor, at når man går opad i en gruppe, stiger den kemiske reaktivitet, fordi det er lettere for grundstoffer at få elektroner, når de har høj elektronegativitet. Og jo længere de befinder sig fra højre side af tabellen, jo svagere er deres elektronegativitet, hvilket resulterer i en lavere kemisk reaktivitet.