Spørgsmål:
Efter at have overværet et foredrag om det hebraiske sprogs hellighed, kommer der et spørgsmål op i mit hoved: Hvorfor er det, at så mange af de store bøger i Toraen – herunder Talmud – ikke er skrevet på hebraisk? Gør det dem mindre hellige?
Svar:
Du er stødt på en af hemmelighederne for jødisk overlevelse. Hvor hellig hebraisk end er, og hvor centralt det end er for vores bøn og studier, så er det ikke det, der definerer os som jøder.
Siden vi blev fordrevet fra Israel, har vi talt mange sprog. Normalt var det nye sprog en blanding af hebraisk og vores værtssprog (aramæisk, ladino, jødisk-arabisk, jiddisch). Andre gange har vi ganske enkelt overtaget det lokale sprog og har tilføjet et par typiske jødiske udtryk (som denne artikel).
Er dette ideelt? Nej. I en perfekt verden ville vi alle tale hebraisk.
Men rabbinerne forstod, at det ikke er hebraisk, men Toraen, der opretholder os som en nation. Vores sprog, bopælsland, kultur og accent har ændret sig adskillige gange gennem historien. Men vi er her stadig i dag. For Toraen er blevet studeret, og dens mitzvahs er blevet overholdt i alle tider, lande og under alle omstændigheder. Lad sproget blive kompromitteret, men ikke budskabet.”
Ud over dette er der et andet afgørende punkt: At oversætte Toraen er ikke kun en plan for at overleve eksilet. Det er også en strategi mod det messianske ideal.1
For at forklare det, lad mig tage det trin for trin:
Da vi stod klar til at træde ind i Kana’ans land, fortæller Toraen2 os, at Moses “forklarede hele Toraen”. Hvilken slags forklaring var det? Ifølge vores vismænd3 var det en oversættelse af Toraen til de halvfjerdsindstyve sprog.
Men hvorfor havde jøderne brug for at høre Toraen på afrikaans for at kunne erobre det forjættede land?
Rabbi Yehudah Aryeh Leib Alter af Ger (i sit klassiske værk, Sefat Emet4) uddyber et svar givet af hans bedstefar, rabbiner Yitzchak Meir Alter (kendt for sit værk, Chidushei HaRIM), at planen var meget større end det. Moses forudså i sit profetiske syn, at jøderne en dag ville blive fordrevet fra det forjættede land og ville have brug for Toraen på andre sprog.
Men også dette kræver en afklaring: Hvorfor følte Moses selv, syvogtredive dage før sin død, behov for personligt at oversætte Toraen? Hvorfor kunne han ikke overlade denne opgave til fremtidige ledere?
Svaret er dybtfølt:
Toraen er mere end en summen af bogstaver, ord og idéer. Det er G-d’s Torah. Den er hellig. Ligesom en god forfatter investerer sit eget liv og væsen i sit værk, således findes G-d i sin Tora.
Men kun en Tora, der er talt og skrevet på samme måde, antager denne hellighed. Problemet er, at G-d åbenbarede Toraen til Moses på hebraisk. Moses optegnede til gengæld Toraen på hebraisk.
Sikkert, enhver kunne oversætte Toraens idéer. Det ville give god læsning og måske endda blive en bestseller. Men den ville høre hjemme i selvhjælpsafdelingen hos Barnes & Noble, ikke i synagogen. En sådan bog ville ikke være Toraen.5 Og det ville ikke være en hellig oplevelse at studere den.
Medmindre det selvfølgelig var den samme person, som modtog Toraen fra G-d, der stod for oversættelsen.
Så Moses oversatte Toraen personligt, og dermed indgød han dens hellighed i alle de oversættelser, der ville følge efter. Så når jeg i dag lærer Chumash på engelsk, forbinder jeg mig faktisk med G-d og studerer hans visdom.
Og dermed er der måske opnået noget endnu større: selve det engelske sprog bliver sublimeret. For hver gang Toraen studeres på et bestemt sprog, bliver sekulære bogstaver og ord helliggjort. Så meget, at der står i sidefødderne på mange af vores sider: “Teksten på denne side indeholder hellig litteratur. Please do not deface or discard.”
Graduelt set, efterhånden som jøder studerer Toraen på alle sprog, bliver hele verden hævet højere op i et Tora-område, hvilket gør os et skridt tættere på den tid, hvor “hele landet vil blive fyldt med viden om G-d”.”6 Måtte den tid komme meget snart.
I forlængelse af samme linjer vil du måske også nyde disse artikler:
Om sprog
Må jeg bede på hebraisk?
Tora på kinesisk