Barium er et metal, men har ingen væsentlige anvendelsesmuligheder som sådan.
En vigtig medicinsk anvendelse af barium er til at forbedre røntgenbilleder af tarmkanalen. Barium har et højt atomnummer og absorberer røntgenstråler kraftigt. En tynd pasta af bariumsulfat, BaSO4, og vand indtages for at belægge tarmkanalen. Dette giver en større definition og kontrast til røntgenbillederne af tarmkanalen. Den lave opløselighed af bariumsulfat minimerer de toksiske virkninger, som kan forekomme med andre bariumforbindelser. Mineralformen af bariumsulfat kaldes baryt.
Bariumnitrat Ba(NO3)2 og bariumklorat Ba(ClO3)2 anvendes til at frembringe grønt ild fra fyrværkeri. Barium anvendes til fremstilling af malingpigmenter.
Barium forekommer i karbonatmineralet Benstonit. Bariumcarbonat, BaCO3, i mineralform kaldes Witherit. Sammen med calcium danner barium karbonatmineralet alstonit.
Barium optræder i fosfatmineralet kulanit sammen med mangan.
Et oxid, der dannes sammen med mangan, kaldes romanechit. Barium forekommer i et oxid af mangan med kalium kaldet hollandit. Barium forekommer sammen med vanadium og bly i et oxidmineral af uran, Francevillit
Barium findes undertiden i silikatmineraler, f.eks. hyalophan, (K,Ba)Al(Si,Al)3O8. Silikaten Joaquinit indeholder barium sammen med jern, titan og cerium. Silikaterne brewsterit og heulandit indeholder barium sammen med strontium. Edingtonit er bariumaluminiumsilikat af zeolitgruppen med sammensætningen Ba.4H2O.
| Atomatiske data | Nukleare data |