Hvad er anoreksi?
Anorexia nervosa, mere almindeligt kendt som anoreksi, er både en spiseforstyrrelse og en stofskiftetilstand, der resulterer i overdreven vægttab og ekstrem tyndhed forårsaget af selvhungring. Det anslås, at ca. 2 procent af de amerikanske kvinder og 0,3 procent af mændene vil udvikle anoreksi i løbet af deres liv, baseret på forskning indsamlet af National Eating Disorders Association. Selv om det oftest rammer teenagepiger og kvinder, kan anoreksi udvikle sig hos alle uanset køn, alder, race eller kulturel baggrund. Atleter, dansere og alle, der arbejder eller studerer i en branche, der lægger vægt på slanke kroppe, er i særlig høj risiko.
Ud over ekstrem tyndhed og frygt for at tage på, omfatter almindelige tegn og symptomer på anoreksi at springe måltider over, nægte at spise i offentligheden, hyppige henvisninger eller klager over vægtøgning, intense træningsregimer og tildækning i lag af tøj for at skjule tyndhed. Hvis du lider af anoreksi, er du opslugt af dine egne bestræbelser på at kontrollere din kropsform og størrelse.
Hvad forårsager anoreksi?
Selv om spiseforstyrrelser kredser om mad, er roden til problemet psykologisk. Ved anoreksi begrænser du maden alvorligt og kontrollerer tvangsmæssigt din vægt, fordi du sætter lighedstegn mellem tyndhed og selvværd. I dit sind er det sådan, at jo tyndere du er, jo mere værdi har du, så du kan aldrig være tynd nok. Desværre kan denne forvrængede fornemmelse af, hvordan din krop bør se ud, gøre dig meget syg.
Som med andre spiseforstyrrelser er der ikke nogen enkelt kendt årsag, men mange faktorer spiller ind på udviklingen af anoreksi. Din risiko øges, hvis du har et nært familiemedlem, f.eks. en forælder eller en søskende, med en spiseforstyrrelse. Obsessiv-kompulsive personlighedstræk, såsom perfektionisme og følsomhed, er normalt forbundet med anoreksi.
Genetik synes at spille en stor rolle, selv om forskerne kun lige er begyndt at finde ud af, hvilke gener der er involveret, og hvilken type ændringer i disse gener, der giver folk større risiko for at udvikle anoreksi. Genetiske forskere har fundet frem til gener, der forbinder anoreksi med depression, angst og obsessiv-kompulsiv lidelse. De har også opdaget, at visse stofskiftegener, der er knyttet til fedtforbrænding, fysisk aktivitet og modstandsdygtighed over for type 2-diabetes, tilsyneladende kombineres med de gener, der er knyttet til psykiatriske lidelser, og at denne kombination tilsyneladende øger risikoen for at udvikle anoreksi. Selv om disse opdagelser er interessante, er de i virkeligheden kun en dråbe i forskningsspanden, da der sandsynligvis er hundredtusindvis af gener involveret i udviklingen af anoreksi, ligesom der er det i udviklingen af så mange andre sygdomme og lidelser.
Hvordan anoreksi påvirker dit helbred og velbefindende
Anoreksi stammer fra og kan forårsage en række fysiske, psykologiske og følelsesmæssige problemer. I sidste ende kan det at sulte sig selv medføre alvorlige fysiske komplikationer, som f.eks:
- Abnormalt langsom puls
- Blodtryksfald
- Abnormalt blodbillede
- Øget risiko for hjertesvigt
- Øget risiko for knogletab (osteopeni eller osteoporose)
- Tab af muskeltonus
- Dehydrering, som, i ekstreme tilfælde kan føre til nyresvigt
- Uregelmæssige menstruationer hos kvinder
- Sænket testosteron hos mænd
- Følelse af svaghed, træt eller svimmel eller oplever besvimelsesanfald
- Tør hud, der også kan tage et gulligt skær
- Blålig farve på fingerspidserne
- Tørt hår og hårtab
- Tyndt hår, der vokser over huden for at holde varmen
Du vil sandsynligvis også opleve nogle af eller alle de psykologiske og følelsesmæssige problemer, der er forbundet med anoreksi, herunder:
- Løgn om dine spisevaner
- Irritabilitet
- Træk fra sociale aktiviteter
- Emotionel flad-lining
- Obsessive tanker og adfærd vedrørende vægtøgning
- Føler dig usikker på dit udseende
- Mindsket interesse for sex
- Angst og depression
- Selvmordstanker
Hvor du kan få hjælp og hvad du skal undtage
Anorexia nervosa er en alvorlig, og undertiden dødelig, fysisk og psykisk helbredstilstand, der kræver en korrekt diagnose og behandling. Når der er stillet en diagnose, kan der ordineres en kombination af psykoterapi, medicinsk behandling og ernæringsrådgivning.
Hvis du ikke allerede arbejder med en psykolog, kan du starte med at tale med din praktiserende læge. Beskriv dine symptomer og de følelser, som du forbinder med din adfærd. Det kan være nyttigt at lave en liste over de symptomer, som du oplever, inden aftalen. Sørg for at medtage alle relevante personlige oplysninger, som f.eks. en eventuel familiehistorie med spiseforstyrrelser, større stress, nylige ændringer i livet og en typisk dags spisevaner. Ud over en fysisk undersøgelse, herunder tests for at vurdere, om du lider af fysiske virkninger af spiseforstyrrelser, kan din praktiserende læge stille spørgsmål om dine daglige madvaner, dine tanker og dine tanker og følelser om din vægt og dit udseende. Tøv ikke med at diskutere dine følelser, tanker eller andre oplysninger, der måske ikke synes at have noget med binge eating at gøre; det er vigtigt at give din læge et fuldstændigt billede af dit mentale og fysiske helbred.
Hvis din læge har mistanke om en diagnose af anoreksi, bør han/hun kunne henvise dig til en autoriseret psykisk sundhedsperson. Det er vigtigt at søge behandling hos en person med den rette uddannelse, træning og erfaring til at behandle din specifikke tilstand. Vær sikker på, at du er enig i deres tilgang til behandling af anoreksi, og at du forstår deres foreslåede behandlingsplan og hvad de ser som dit primære mål for helbredelse. Hvis du ikke er tilfreds med deres svar eller føler dig tryg ved at arbejde sammen med denne person, bør du overveje at søge en anden mening.
Psykisk sundhedspersonale, der behandler anoreksi, kan trække på forskellige terapistile og bruge forskellige værktøjer til at hjælpe dig med at komme videre til en tilstand af helbredelse. Den første behandlingslinje er normalt individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT), en enkeltstående, relativt kortvarig form for samtaleterapi, der kan hjælpe dig med at forstå, hvordan dine negative tanker og følelser om dig selv og om mad hænger sammen med din spiseforstyrrelse. Din terapeut kan lære dig at håndtere dine følelser og hjælpe dig med at udvikle nye måder at tænke og opføre dig omkring mad på. Samtidig kan CBT hjælpe dig med at lære at håndtere stress og tage fat på eventuelle bredere bekymringer og konflikter, f.eks. dit selvværd og dine relationer til familie, venner og kollegaer. Endelig kan CBT hjælpe dig med at lære at genkende og håndtere udløsende faktorer, der kan føre til tilbagefald, og håndtere dem. På et tidspunkt kan din terapeut, ud over individuel rådgivning, anbefale gruppeterapi eller en støttegruppe.
Ud over psykologisk rådgivning kan andre behandlinger og tilgange hjælpe med at lindre nogle af symptomerne og forbedre den adfærd, der er forbundet med anoreksi. Selv om ingen lægemidler har vist sig at kunne forbedre symptomerne på anoreksi, kan din læge om nødvendigt ordinere medicin mod depression eller angst. En registreret diætist eller klinisk ernæringsekspert kan hjælpe dig med at opnå eller bevare en sund vægt ved at lære dig mere om god ernæring og hjælpe dig med at udvikle og følge en afbalanceret kostplan. Dine sundhedsplejersker kan også foreslå supplerende terapier som f.eks. bevægelsestimer, meditation og mindfulness-undervisning, yoga, hesteterapi eller kunstterapi. Disse programmer vil ikke helbrede anoreksi, men de kan hjælpe med at sænke dit stressniveau, løfte dit humør, forbedre dit kropsbillede og lære dig at få en bedre følelse af kontrol over dit liv.
Behandlingsniveauet for anoreksi spænder fra simpel til intensiv ambulant støtte til deltids- og fuldtidsindlæggelsesprogrammer (med opholdssted), der har til huse på et hospital, en klinik eller et behandlingscenter for spiseforstyrrelser. Sværhedsgraden af dine symptomer afgør hvilket niveau og hvilken type behandling du har brug for.
Hvis du har brug for hjælp, og du ikke kan få den fra en person i din nærmeste støttekreds, kan du ringe til National Eating Disorders Association helpline gratis på 1-800-931-2237.